Stress anses efterhånden som en folkesygdom. Stress er dog ikke en sygdom i ordets forstand, men nærmere en tilstand i kroppen, der på sigt kan føre til følgesygdomme.
Der sker altså en ubalance i kroppen, der kan have fysiske, psykiske og adfærdsmæssige konsekvenser, hvis ubalancen står på for lang tid. Men hvilke typer stress findes der egentlig, og hvad sker der i kroppen, når vi bliver stressede?
Hvad er akut stress?
Ved akut stress er der tale om en stresstilstand, der er kortvarig – altså inden for en begrænset tidsramme. Det kan for eksempel være, når der skal laves status på din arbejdsplads, når den årlige rapport skal udfærdiges og så videre.
Tilstanden står på i en begrænset periode, hvor din krop går i kamptilstand for at få kroppen tilbage i balance. Akut stress er ikke en farlig tilstand, når der netop er tid og overskud til at genoprette balancen i kroppen efterfølgende. Din krop kan derfor håndtere kortvarig ubalance.
Vurderes stress overordnet, er det en situation, hvor du har en følelse af, at de ressourcer, du har til rådighed, ikke lever op til de krav, der stilles til dig.
Ressourcer kan være alt fra tid og økonomi til fysisk og psykisk kunnen. Krav kan også betragtes forholdsvis bredt. Det kan være krav på arbejdspladsen eller i privatlivet. Man kan også kigge på det både som følelsesmæssige krav og præstationskrav.
Ved alle former for stress vil du opleve, at dine ressourcer ikke lever op til kravene. Akut stress adskiller sig dog ved, at din krop kan håndtere ubalancen, da den får mulighed for at komme tilbage til en normaltilstand efterfølgende.
Hvad er kronisk stress?
Kronisk stress adskiller sig fra akut stress ved, at der er tale om en tilstand, der varer ved over længere tid. Det kan derfor være en situation, der starter som akut stress, men hvor kroppen ikke når et punkt, hvor den får mulighed for at stabilisere sig igen.
Det kan have en del konsekvenser, når kroppen er i ubalance over længere tid. Der vil nemlig være nogle processer i kroppen, der bliver prioriteret højere end andre, da kroppen er i alarmberedskab.
Denne under- og overprioritering kan give forskellige symptomer. Kronisk stress er blandt andet kendetegnet ved symptomer som hovedpine, maveproblemer, søvnproblemer, hukommelsesbesvær, depressive symptomer og mange andre.
Bliver der ikke taget hånd om symptomerne og den kroniske stress, kan det udvikle sig til følgesygdomme som blodpropper, hjerte-kar-sygdomme, depression og så videre. Det er derfor vigtigt, at der bliver reageret på længerevarende stress.
Hvad gør stress ved kroppen?
Når kroppen føler sig stresset, frigiver kroppen adrenalin og kortisol. Adrenalin sætter gang i kredsløbet, således der bliver pumpet mere blod rundt i kroppen, hvorved dine muskler er klar til at yde en ekstra indsats i kampen mod ubalancen.
Kortisol er også en form for kamphormon. Hormonet sikrer, at du får din nødvendige søvn, og at kroppen kan stå imod infektioner.
På kort sigt – altså ved akut stress – har adrenalin og kortisol en god virkning på kroppen. På længere sigt falder effekten dog, og flere processer i vores krop svækkes. Dette er grunden til, at langvarig stress pludselig ikke er sundt for kroppen længere.
Oplever du kronisk stress, er det vigtigt, at du reagerer på kroppens signaler, således det ikke udvikler sig yderligere. Vi kan blandt andet hjælpe med en indledende samtale, hvor du får igangsat et forløb, der hjælper din krop tilbage i balance. Læs mere om vores online kursus til stressramte lige her. Eller kom i gang med at forebygge stress allerede i dag med en gratis videodemo af Klausen HR’s online kursus “Undgå stress – lederens værktøjskasse”.
