Nedlukningen har været en svær tid for alle. Når vi kører på 11. måned af corona-nedlukning, er det svært ikke at miste modet og føle sig overvældet.
Corona-pandemien har store samfundsmæssige konsekvenser, og har på mange måder medført en stor psykisk omvæltning og belastning for mange. Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser et tydeligt billede af, at corona har en negativ indflydelse på den psykiske tilstand. Andre undersøgelser viser ydermere at 8,1% oplever moderate til alvorlige symptomer på stress som kritisk følgevirkning af coronakrisen. Nogle af de årsager som ligger til grund for denne situation er uforudsigelighed, usikkerhed, misinformering og social isolation.
Kilde: Rajkumar, R. P. (2020).?COVID-19 and mental health: A review of the existing literature.
Bevæg dig for at overleve
Lige nu står vi i 11. måned med lockdown og restriktioner, og det er naturligt at føle en vis frustration og udtrætning overfor situationen. Det kan være svært at strukturere dagligdagen, når alle vores faste rutiner for længst er forsvundet. Dette kan være med til at skabe en mere passiv dagligdag, hvor man arbejder, spiser og slapper af det samme sted, dag ud og dag ind.
Hvis du føler, at du sidder fast i en passiv dagligdag, kan det være en god ide at starte med at fokusere på det fysiske aspekt.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Svenske studier har tilmed vist, at fysisk aktivitet nedsætter og forebygger stress, udbrændthed, depression og anspændthed. Din krop har brug for at fa? gang i blodomløbet, na?r du er stresset eller overvældet af en arbejdsopgave, sa? du ikke mistrives og overloader i din kontorstol. Rejs dig op og ga? i et par minutter, tag opvasken eller skræl kartoflerne til aftensmaden, sa? du under fysisk aktivitet kan bearbejde dine indtryk. Det fysiologiske er stærkere end det psykologiske, og du er derfor nødt til at skabe energi og sundhed ved overbelastning.
Omstil dit fokus
Uvisheden og frygten fylder meget, og berører mange områder, såsom ens egen og familiens sundhed, arbejdsforhold og økonomi.
Disse faktorer kan fremprovokere flere grader af angst og stress, og i jobmæssig regi kan det skyldes frygten for at man som medarbejder bliver opsagt, eller at man som selvstændig må dreje nøglen om. Frygten omkring disse faktorer er for mange fuldt berettiget, men i mange tilfælde vil frygten højst sandsynligt ikke have nogen gavnlig effekt, da man sjældent har indflydelse på udfaldet af sådan en situation. Det er derfor vigtigt, at angsten og stress omkring disse faktorer ikke tager overhånd.
Netop derfor kan det være nødvendigt at omstille sit fokus, således at man aktivt gør noget ved kontrollerbare faktorer, og lader resten glide i baggrunden. Du kan ikke ændre på en nedlukning og restriktionerne der følger med, så forsøg i stedet at omstille dit mindset til at fokusere på ting du kan kontrollere, såsom:
- hvordan kan jeg komme videre
- hvordan kan jeg omstille mit tankesæt til at fokusere på det positive
- hvad kan jeg tage ved lære af denne situation
En omstilling i ens mindset kan være gavnligt, og forskning viser, at med et ‘growth mindset’, et udviklingsorienteret mindset, kan man håndtere stressfulde situationer eller perioder bedre. Med dette tankesæt, omstiller man ens fokus, således at man opfatter udfordringer som mulighed for forbedring, frem for som en trussel. Ved at se situationen an fra en ny vinkel, kan man lære at styre ens tanker væk fra det negative fokus som stressen har skabt, og tilbage til det positive og mulighederne ved situationen.
Et udviklingsorienteret mindset gør os fleksible og agile. Med andre ord, når man stritter imod ændringer, så rykker man sig ikke, men hvis man accepterer forandring, så giver man slip på de rette ting, og kan derved bevæge sig fremad.
Kilde: https://neuroleadership.com/your-brain-at-work/reducing-stress-growth-mindset
SOS-plan til selvhåndtering
Vi kan henvise til vores SOS-plan til selvhåndtering fra vores e-bog, som netop giver dig 5 gode råd, til hvad du kan gøre i en krisesituation. De 5 råd består af:
- bevægelse
- træk vejret – dybere
- stil spørgsmål
- proces
- ring til en ven
Det siger Copenhagen Business School om vores SOS-plan:
“det bedste redskab var ”Klausens 5-punkts proces til selvhåndtering” Det var det allerbedste redskab, meget håndgribeligt og lige til at gå til. Det er ikke kun vores yngre medarbejdere der har taget strukturredskaberne til sig. Vores ikke helt unge medarbejdere, som selv har tillært sig forskellige strukturværktøjer, de har også taget det til sig.”