Kost, bevægelse og meditation

Når kroppen er i en belastningstilstand er mange organer og systemer på overarbejde. Ved at tilføre kroppen de rigtige næringsstoffer, og skærme den for de forkerte, kan du hjælpe kroppen til hurtigere at komme tilbage i balance.

Binyrerne er meget belastede under stress, da det er dem der producerer den øgede mængde stresshormoner. Over tid kan dette føre til binyretræthed, og det er derfor vigtigt at give binyrerne de bedst mulige betingelser for at fungere optimalt. Dette gør du bl.a. ved at undgå for meget sukker, da det belaster binyrerne unødigt.

Stresstilstanden i kroppen påvirker også maven. Fordøjelsen sættes på stand by, og produktionen af bugspyt og galde, som er nødvendige for at nedbryde maden, sænkes. Dette medfører at kroppen ikke får tilført de næringsstoffer, som den har behov for, og samtidig er der stor risiko for forstoppelse eller diarré. Derfor kan du med fordel spise mad, der hjælper på din fordøjelse, herunder rå grøntsager, frugt, nødder og gode fedtstoffer. Det er generelt et godt råd at spise varieret og drikke masser af vand til. Du kan med fordel formindske dit indtag af sukker, hvidt brød, pasta, koffein og alkohol, da disse alle belaster din krop. Ved at efterleve disse råd vil du også kunne holde dit blodsukker stabilt hen over dagen og således undgå at belaste din krop med store udsving. Hvis du overvejer kosttilskud kan du med fordel vælge omega 3 og 6 (fiskeolie) samt vitamin B-12 og d-vitamin, hvilket mange stressede har for lidt af. 

En anden ting, der også kan hjælpe på bl.a. fordøjelsen er bevægelse. Det er helt bevidst at dette indlæg hedder ‘Kost og bevægelse’ og ikke ‘Kost og motion’. Motion er nemlig ikke godt for alle stressramte, men det er bevægelse.

Lad os dele de stressramte op i to grupper:

  • De, der har haft en decideret stresskollaps

Ved motion igangsættes det sympatiske nervesystem, se blogindlægget “Kroppen og stress” for mere information herom, hvilket medfører øget kortisol og adrenalin, øget puls, nedsat fordøjelse m.m.. Alle disse ting er i forvejen aktiveret i den svært stressede krop, og vi ønsker derfor ikke mere af det samme. Motion og især hård motion er derfor forbudt, hvis du har haft et nyligt stresskollaps. Moderat bevægelse aktiverer ikke det sympatiske nervesystem, og rolige gåture, udstrækning, meditation og lignende er derfor rigtig gode alternativer til motion i denne periode. Man skal se sin stressede fysik som en brækket ankel, først skal man holde helt pause fra træning, og så skal man stille og roligt trappe træningen op igen, hvor man hele tiden lytter til de signaler ens krop sender, så man ikke overbelaster den.

  • De moderat og let stressramte

Denne gruppe kan godt tåle at få aktiveret det sympatiske nervesystem ved motion i et moderat omfang. Hård motion tilrådes ikke, men fordelene ved moderat motion opvejer den igangsatte stressrespons. Motion er nemlig den mest effektive måde at komme af med den overskudsenergi på, som stressen i kroppen har skabt. Som nævnt i Kroppen og stress øger stressresponsen mængden af sukker og fedt i blodet for at give energi til kroppen i en kampsituation. Bruges denne energi ikke ved at man er fysisk aktiv, vil en længerevarende forøget mængde af sukker og fedt i blodet kunne medføre insulinresistens og type-2-diabetes. Det er derfor vigtigt at få brugt den overskydende energi, så disse scenarier undgås. Endvidere giver motion bedre blodomløb, bedre fordøjelse og bedre humør, hvilket alle, men måske især stressramte, har gavn af.

Meditation, mindfulness eller vejrtrækningsøvelser nævnes ofte når man snakker stress.

Disse øvelser aktiverer det parasympatiske nervesystem og virker derfor anti-stressende på kroppen. Det er derfor selvsagt rigtig godt for stressramte at udføre disse øvelser, problemet er bare at det er enormt svært at gøre det. Og hvorfor så det? Jo, når man er i en stresstilstand er det nærmest umuligt at finde ro, da hele kroppen råber om fare og alarm og indretter sig på enten at kæmpe eller flygte (hvilket jo evolutionært set er det helt rigtige at gøre). Det virker derfor fuldstændig naturstridigt at sidde i lotusstilling og trække vejret roligt, da kroppen kalder på handling, handling, handling! Det vil derfor føles godt at afbryde øvelsen og få ordnet vasketøj og aftensmad i stedet, da du herved efterlever kroppens krav. Men det er vigtigt at du bliver i øvelsen, og overbeviser din krop om, at lige nu er der ingen fare på færde, den kan godt slappe af og slukke for alarmberedskabet. Hvis det så bare er muligt i et halvt minut den første gang, så er det en succes, og så kan det være, at det er et helt minut næste gang.

Forfatter: Helle Rasmussen, klinisk psykolog

2021-09-13T22:21:07+02:00