Hvad er stress, og hvorfor får man det?

Du har muligvis på et tidspunkt udbrudt ”åh, hvor er jeg stresset!”, fordi du havde meget om ørene. Men stress og travlhed er langt fra det samme, og det er vigtigt at kende forskel. For konsekvenserne af stress og konsekvenserne af travlhed er meget forskellige, hvor førstnævnte i sidste ende kan have fatale konsekvenser for dit helbred. Men hvad er stress egentlig, og hvordan mærker man det? Og er stress udelukkende en dårlig ting? Det er netop nogle af de spørgsmål, vi forsøger at besvare i dette blogindlæg.

Hvad er stress?

I den offentlige debat bliver stress ofte omtalt som en folkesygdom. Men stress er ikke en sygdom. Stress er i virkeligheden en belastningstilstand, som også kan beskrives som en ubalance i din krop. Ubalancen er ikke medfødt, men er en konsekvens af, at du oplever krav, der overstiger de ressourcer du rummer – eller føler, at du rummer. Krav kan både være arbejdsrelaterede eller komme fra privatlivet, og ressourcer skal i praksis forstås som tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud og måden, du ser tingene på. Altså, din tilgang til verden omkring dig. Og her kan du sikkert nemt forestille dig, at din tilgang kan variere fra dag til dag, ligesom din tilgang måske ikke er den samme som din nabos. Dette betyder også, at dine og din nabos ressourcer ikke kan prædefineres, måles eller generaliseres, og netop derfor kan det være svært at kende sin belastningsgrænse.

Stress kan være gavnligt for dig – i små doser!

Selvom ord som ”ubalance” og ”belastningstilstand” ikke lyder så rare, så er det faktisk ikke alt stress, der er usundt for dig. En stresstilstand kan nemlig være med til at gøre dig i stand til at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Kodeordet i denne sammenhæng er stressperiodens længde. Biologisk set er stress gavnligt for kroppen ca. den første time, hvorefter den gavnlige virkning ophører. Det vigtigste her er, at det stressfremkaldende krav (fx en årlig statusrapport på arbejdet, der presser eller en forestående flytning i privaten) er klart for dig og er tidsbegrænset.

Når vi fortæller ovenstående, er der mange som siger: ”jamen, jeg kan da ikke blive stresset af mit privatliv!”. Men det kan du altså sagtens. Vi har oplevet rigtig mange der tror, at stress forekommer af en for stor arbejdsbyrde på arbejdspladsen. Men vores erfaring viser, at belastningen ofte er 60/40, hvor de uoverskuelige krav i privaten står for 60% af belastningen, og de uoverskuelige krav fra arbejdspladsen står for de resterende 40%. Det er derfor altid nødvendigt for os at skræddersy vores behandlinger ud fra den pågældende klients livssituation, og de redskaber vi lærer fra os skal anvendes i alle døgnets timer – både i de ca. otte timer du tilbringer på din arbejdsplads og de resterende 16 timer, du bruger på dit fritids- og privatliv!

Hvordan føles stress?

Stresssymptomer kan variere fra person til person, og det kan derfor også være svært at vide med sikkerhed, om dine symptomer skyldes stress eller en anden årsag. Vi ser dog et stigende antal af stressdiagnoser, og fordi usikkerheden omkring symptomernes årsag er så stor, er der en stor andel, der går rigtig længe uden at ændre kurs. Har du symptomer, er det derfor vigtigt at mærke efter, hvad årsagerne til symptomerne kan være. Symptomer kan både vise sig fysisk, psykisk og i din adfærd. Nedenfor har vi samlet nogle af de primære symptomer, som du kan opleve, hvis du er stressramt:

Fysiske symptomer:

– Indre uro
– Hovedpine
– Hjertebanken
– Mavesmerter
– Nedsat potens
– Vægttab
– Hyppige infektioner
– Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer:

– Ulyst
– Træthed
– Irritabilitet
– Hukommelsesbesvær
– Koncentrationsbesvær
– Angst
– Nedsat humoristisk sans
– Depression

Adfærdsmæssige symptomer:

– Søvnløshed
– Uengagerethed
– Hyperventilation
– Aggressivitet
– Nedsat præstationsevne
– Ubeslutsomhed
– Øget brug af stimulanser
– Øget sygefravær

Som du kan se, er der mange af symptomerne, du sikkert allerede oplever indimellem i din dagligdag. Symptomer som indre uro, ustabilitet og ubeslutsomhed er noget, vi alle har oplevet indimellem, og der er derfor væsentligt, at du vurderer typen og graden af symptomet. Og for at besværliggøre det yderligere kan samtlige ovennævnte symptomer bortset fra søvnløshed have en anden årsag end stress, hvorfor der ofte går lang tid, før man opsøger hjælp.

Nogle af de sværere symptomer som vedvarende stressrelateret hovedpine, vægttab, hukommelsesbesvær, angst og depression er symptomer, der vil nedsætte din evne til at fungere i din dagligdag og derved stresse dig yderligere. Derfor repræsenterer fx disse nogle mere alvorligere symptomer, som du bør tage alvorligt og med det samme opsøge hjælp til at håndtere -uanset om det er stressrelateret eller skyldes en anden årsag.

Hvad skaber din belastningstilstand?

Det havde været så let, hvis der bare fandtes ét svar på dette spørgsmål. Sandheden er dog, at der kan være mange årsager til, at din belastningstilstand er vedvarende og nu har givet dig stresssymptomer. Vores mange års erfaring med stress har dog lært os, at det ofte er nedenstående årsager, der ligger til grund for stress:

• Dårligt selvværd: Oplever du ofte følelsen af ikke at være god nok – enten på arbejde, i privaten eller begge steder? Og er det i højere grad dine følelser fremfor din fornuft, der får dig til at føle dig mindre værd? Hvis du kan svare ja til begge spørgsmål, så kan dette være en klar årsag til dine stresssymptomer.

• Manglende samhørighed: Føler du dig ofte alene? Både generelt og i forbindelse med dine daglige opgaver? Denne følelse kan også både forekomme på dit arbejde og i privaten, og kan være en årsag til dine symptomer.

• Dårlig kommunikation: Vi har skrevet et længere afsnit om kommunikation eller mangel på samme i blogindlægget ”Er din kollega ved at gå ned med stress?”. Nedenfor kan du læse en kort opsummering af, hvordan dårlig kommunikation kan manifestere sig:

• • inde i dig selv: føler du ikke, at du egentlig udstråler dét, som du selv føler, at du står for? Føler du dig egentlig lidt i ubalance?
  • i dine opgivelser: Oplever du ofte, at der ville være langt færre misforståelser og frustrationer, hvis du havde en spinddoktor til at håndtere alt din kommunikation med dine omgivelser, så den blev oversat til et sprog, omgivelserne kan forstå?

Vi håber, at dette indlæg har været med til at gøre dig klogere på, hvad stress er. Mistænker du, at du selv eller en kollega har stress? Så følg med her på siden, hvor vi snart vil lægge et nyt blogindlæg op om stresstests. Mærker du allerede symptomer, så klik her og læs vores selvhjælpsguide til at håndtere begyndende stress.

Du kan også komme i gang med det samme med en gratis videodemo af Klausen HR’s online kursus “Undgå stress – lederens værktøjskasse”.