Kroppen og stress

Kroppen har flere forskellige nervesystemer, men i forhold til stress er det det autonome nervesystem, som er interessant. Det autonome nervesystem er, som navnet antyder autonomt, hvilket vil sige at vi ikke bestemmer over det med vores vilje eller bevidsthed. Eksempelvis kan vi ikke få vores binyrer til at udskille kortisol bare ved at tænke på det, det er noget vores krop selv styrer. Det autonome nervesystem består af det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres når vi udsættes for en udfordring eller fare, og gør os i stand til at kunne yde bedre fysisk. Det parasympatiske nervesystem aktiveres når faren er drevet over og sørger for at balance i kroppen bliver genoprettet. 

Ved aktivering af det sympatiske nervesystem

  • Stresshormonerne adrenalin og kortisol øger mængden af sukker og fedt i blodet (energi)
  • Bronkierne i lungerne udvides, så kroppen kan optage mere ilt
  • Blodtrykket øges
  • Fordøjelsen hæmmes
  • Musklerne spændes

Ved aktivering af det parasympatiske nervesystem

  • Mængden af sukker og fedt i blodet sænkes
  • Bronkierne normaliseres
  • Blodtrykket normaliseres
  • Fordøjelsen fremmes
  • Musklerne afspændes

Har man en vedvarende stresstilstand i kroppen vil det sympatiske nervesystem være aktiveret i en alt for stor del af tiden, og kroppen vil således ikke komme tilbage i balance. Ved langvarig stress medfører denne ubalance at nogle organer kommer på overarbejde og udmattes samt at hjernen bliver så påvirket, at den ikke længere kan fungere optimalt. Tilstande der ofte ses i forbindelse med langvarig aktivering af det sympatiske nervesystem er sukkersyge, fedme, forhøjet blodtryk, fordøjelsesproblemer, og muskelsmerter. Dertil kommer de påvirkninger der sker i hjernen, hvilket viser sig ved forringelser i overblik, hukommelse, koncentrationsevne og problemløsning. Ved meget alvorlig og langvarig stress kan ændringerne ses helt fysisk i hjernen, bl.a. kan strukturen hippocampus, som står for bl.a. hukommelse, skrumpe, og strukturen amygdala, der står for bl.a. angst og destruktive følelser, vokse i fysisk størrelse.

Det er altså rigtig vigtigt at få aktiveret det parasympatiske nervesystem og få genoprettet balance og restitution i kroppen. 

Men hvordan gør man så det? Her kommer nogle gode råd:

  •  Lav ting der gør dig glad og godt tilpas
  • Vær nærværende med gode venner og familie
  • Vær aktiv ude i naturen
  • Se på smukke ting, lyt til god musik og spis mad der smager godt
  • Få blid massage eller anden fysisk berøring (det må ikke gøre ondt)
  • Meditation, yoga, udstrækning
  • Søvn – gerne 8-9 timer hver nat
  • Hold igen med sukker, koffein og alkohol

Kroppen udsender signaler når den ikke har det godt. Det er vigtigt at lære at lytte til signalerne og gøre noget ved dem, da kroppen i modsatte fald blot vil skrue op for både hyppighed og sværhedsgrad af symptomerne. Husk at din krop altid vil guide dig i den rigtige retning.

Forfatter: Helle Rasmussen, klinisk psykolog, Klausen HR

2021-09-13T22:14:59+02:00